For at fejre St. Patrick’s Day og for at hylde Mabel Normand under Women’s History Month, præsenterer vi dette kløver-prydede cover til noderne til “Molly O (I Love You).”
Sangen blev skrevet til filmen Molly O’ fra 1921, baseret på Mack Sennett’s ømme kærlighedshistorie om en irsk piges kamp for at overvinde sin ydmyge herkomst. Mabel Normand spiller Molly O'Dair, den fattige datter af en irsk vaskekone og en grøftegraver, som forelsker sig i en millionær-ungkarl.
Sangen blev markedsført sammen med filmen og skulle spilles under fremvisningerne. James C. Emery teksten, “I’m in love with your sweet Irish style,” kunne også udtrykke Sennett’s følelser for Normand, der var irsk på sin mors side. Sennett og Normand delte en langvarig professionel og privat historie, og i en periode var Sennett betaget af hende.
Normand blev en tredobbelt trussel i 1914 som Writer-Director-Actor, hvor hun spillede overfor og gav instruktion til folk som Charlie Chaplin, der er afbildet sammen med hende i Mabel's Strange Predicament (1914, nedenfor). På trods af de store højder hun nåede i sin karriere, blev Normand dog plettet både personligt og professionelt af flere skandaler i 1920'erne.
Forfatteren Betty Harper Fussell, forfatter til Mabel, tæller stjernen som en af “I-Don’t-Care”-pigerne, et kaldenavn brugt om flere unge skuespillerinder fra det tidlige tyvende århundrede, som havde en frygtløs ligegyldighed over for konventioner. Men når man dømmer hende udelukkende på hendes karrieres meritter, fra spillefilm som Tillie’s Punctured Romance til Mickey og Molly O’, samt hendes mange kortfilm, er der ingen tvivl om, at Normand kan betragtes som en af de store stumfilms-comediennes og en sand filmisk innovator.
Musik-cue-arket, som findes i the Mack Sennett papers i Special Collections på Academy’s Margaret Herrick Library, viser at “Molly O”-temaet af Norman McNeil skulle åbne og lukke filmen og spilles omkring 10 gange på nøglepunkter, hvilket beviser, at temasange har været i brug i næsten 100 år.
Cue-arket blev udarbejdet af den østrigsk-fødte filmmusiker Gregory Kreshover, der fungerede som Assistant Musical Director ved det Sennett-ejede Mission Theatre i Los Angeles, stedet for filmens invitationspremiere. I slutningen af cue-arket instruerer Sennett, i sin rolle som filmens Producer, specifikt Music Directors om at spille musikken ret blødt og aldrig for larmende. (Lad os håbe, at dirigenten læste cue-arket igennem for at opdage dette, før det første taktslag blev givet.)
Kunstneren Barbelle, kendt for sine bidrag til Tin Pan Alley-nodekunst, pryder forsiden med en stor, grøn trekløver, der ligner udhældt maling, og dekorerer kløgtigt sangtitlens bogstaver med et par dusin miniaturekløvere, alt sammen indeholdt i en smagfuld ramme.
De komplette noder kan findes i Digital Collections, sammen med andre rige skatte.